|
Forside
|
|
Produktioner
|
|
Kontakt
|
|
Om os
|
|
Kursus
|
|
Promotion |
|
Brumleby |
|
Nyboder |
|
Holmen |
|
Grafisk arbejde |
|
Links
|
|
Find os |

|
|
Københavns kommunes Handicappris 2011
|

Foto Carsten Krogsten DNM-TV |

Foto Carsten Krogsten DNM-TV |
Øverst ses fra venstre:
Næstformand i Handicaprådet Jonas Bjørn Jensen,
prisvinderen Tonny Lambert og Handicaprådets formand Janne Sander.
Til højre Tonny Lambert og Lene Schaksen
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
|

Foto: Martin Sørensen,
Dinby.dk Vanløse
Læs
artiklen her |
|
Her begrundelsen fra
Handicaprådet.
Vinderen af Handicaprådets handicappris giver masser af
selvtillid og kærlighed til borgere med handicap
Tv-stationsleder Tonny Lambert modtager derfor prisen d. 2.
december. Tonny Lambert er stationsleder på Danmarks Natur &
Miljø TV. Hver dag gør han en ekstra indsats for borgere med
handicap, og det er derfor han i år modtager handicapprisen.
Prisen uddeles af Handicaprådet i Københavns Kommune på
baggrund af indstillinger fra borgere i kommunen.
Det er Lene Schaksen, der har indstillet Tonny Lambert.
Efter et årelangt sygdomsforløb og følgende kroniske smerter
i ryg og ben, skulle hun efter lang tids venten til
arbejdsprøvning på tv-stationen. Hun var nervøs for mødet,
men allerede indenfor for 5 minutter føler hun sig hjemme.
”Jeg fik så meget støtte og kærlighed, at jeg også fik lidt
selvtillid igen. Jeg troede jo ikke, at nogen ville have mig
og havde mistet meget af mit sociale liv. Men forløbet hos
Tonny og de andre gør, at jeg er stolt over den hverdag, jeg
havde på stationen og derfor stadig kommer der som
frivillig”, siger Lene Schaksen. I dag er Lene sygemeldt og
afventer en knæoperation, men hun forventer at blive
indstillet til enten flexjob eller førtidspension, afhængigt
af den kommende operation. Lenes efterfølgende frivillige
tilknytning til stationen viser ifølge indstillingsudvalget,
der består Handicaprådets formand Janne Sander, næstformand
Jonas Bjørn Jensen og Anette Laigaard, administrerende
direktør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, at
stationen og Tonny i særdeleshed formår at favne den
mangfoldighed, som borgere med handicap kommer med.
”Tonny og de andre ansatte er gode til at gøre en særlig
indsats over for borgere med handicap, som viser sig ved, at
borgerne engagerer sig som frivillige” siger Janne Sander,
formand for Handicaprådet.
Handicapprisen er en ny pris, som Handicaprådet uddeler
årligt til enten en person, institution, virksomhed eller
forening, som gør en særlig indsats til gavn for borgere med
handicap. Handicapprisen uddeles årligt i forbindelse med
FN’s internationale Handicapdag.
”Prisen fejrer positive historier og initiativer med fokus
på inklusion og mangfoldighed, der kan være med til at
modvirke den ofte negative retorik på handicapområdet og
fremstilling af borgere med handicap”, siger Janne Sander.
Prisen, der er særligt valg til årets prismodtager, består
af et diplom og et gavekort til Allehånde Køkken, der er en
socialøkonomisk virksomhed, som bl.a. har døve kokke ansat.
Yderligere information: Formanden for Handicaprådet i
Københavns Kommune, Janne Sander – telefon 61 68 85 41 |
|
| Danmarks Natur- og Miljø TV |
| Grøndal Centret |
| Hvidkildevej 64 |
| 2400 København NV |
| Tlf. |
32 54 32 14 |
| |
|
| E-mail: dnmtv@dnmtv.dk |

Copyright
© DNMTV 2011 |